Tælleremser er populære, især blandt børn, og dette er en af de mest populære tælleremser der findes på Dansk. Den er kendt under to navne:
- Ælle bælle mig fortælle
- Ole vip Ole vap du slap
Ælle bælle/Elle belle mig fortælle tekst
Ælle bælle mig fortælle skibet går til Aabenrå købe for en skilling skrå deler den i dele syv en, to, tre, fire, fem, seks, syv ræven er en hønsetyv fra hans næse til hans mund vejer firsenstyve pund jæg'ern skød du er død Ole vip Ole vap Ole snustobak Du slap
Sådan bruger man tælleremsen
- Alle stiller sig i en cirkel.
- En udvælges til at være den der peger.
- Når i begynder at sige remsen, så skal den der peger, pege på en ny person for hvert ord.
- Den der peges på, træder ud af cirklen og man starter forfra.
To versioner af elle belle/Ole vip Ole vap
Du kan bruge to versioner af “elle belle”-remsen, der findes nemlig to slutninger på remsen. Du kan også vælge at bruge den remse jeg har lavet øverst på siden, der kombinerer de to slutninger.
Den ene slutning er:
jæg'ern skød du er død
Med denne slutning skal en træde ud af cirklen på ordet “død”. Det kan afslutte tælleremsen hurtigt, da man kan aftale at det er den der skal være den. Denne slutning er god at bruge hvis man hurtigt vil finde en der skal være den el. man skal finde flere der skal være den.
Den anden slutning er:
Ole vip Ole vap Ole snustobak du slap
Med denne slutning er det den der peges på til sidst, der slipper for at være den.
Der findes sikkert flere forskellige versioner er denne remse for børn alt afhængig af hvem man høre den fra. Du må meget gerne dele din version, hvis den er anderledes end denne.