Den der hvisker lyver

Den der hvisker lyver, bukserne de flyver er et klassisk børnerim der er gået fra mund til mund i gennem mange år. Det betyder også at der er kommet en del versioner af børneremsen efterhånden, og herunder har jeg opstøvet nogle af de versioner, så kan du vælge den du synes er bedst.

Den der hvisker lyver ordsprog/rim

Den der hvisker lyver, bukserne de flyver, skylder mig en 20'er.
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Hvad skal vi dog gøre, hænge dem til tørre
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Og det må de gerne, for det er moderne
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Flyver over vandet, ligger lidt i sandet
Åh hvad skal vi gøre, hænge dem til tørre
Ja det må vi gerne, for det er moderne
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Flyver til Paris, slår en kæmpe fis
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Flyver over marken, så køerne de tar' dem.
Den der hvisker lyver, bukserne de flyver
Flyver ud på marken, så man får lort i nakken.

Hvad betyder den der hvisker lyver?

Betydningen af den der hvisker lyver, er kort sagt at man ikke skal hviske. Det er ikke høfligt at hviske, da man derfor bevidst skjuler noget for andre og måske endda noget der vil gøre dem kede af det.

Det man egentlig vil sige med det er: hvis du har noget at sige, så sig det så vi alle kan høre det, ellers er det nok ikke noget der skal siges.

Kender du andre versioner af den der hvisker lyver, så bukserne de flyver? Så må du meget gerne skrive en i kommentarfeltet herunder, så jeg kan tilføje den til listen over den der hvisker lyver rim.

Skriv en kommentar